Om Nikolaj Holdt Mikkelsen

Jeg tilbyder investeringsrådgivning og formueplanlægning til velhavende privatpersoner, erhvervsdrivende fonde og selskaber. Fælles for mine kunder er ønsket om en troværdig rådgiver med fokus på deres langsigtede interesser.

Derudover rådgiver jeg aktører i den finansielle sektor med analyser og beslutningsgrundlag inden for pension og investering, herunder benchmarking af pensionsmarkedet.

Jeg har mere end to årtiers erfaring fra den finansielle sektor og er både CFA og CIPM Charterholder. Mange vil kende mig fra min tid som chefanaly­tiker hos Morningstar, hvor jeg i mere end 11 år arbejdede målrettet for større gennemsigtighed i markedet for investerings- og pensionsprodukter.

Jeg bliver ofte brugt som kilde af medier, myndigheder og brancheorganisationer og holder løbende foredrag om aktuelle investeringsemner. I dag bruger jeg min erfaring til at hjælpe kunder, der ønsker uvildig rådgivning med høj faglighed, klare holdninger og fuld gennemsigtighed.

Jeg bor i Charlottenlund med min hustru Katja og vores drenge Lukas og Filip. Når jeg ikke arbejder eller er sammen med familien, finder man mig ofte løbende i Dyrehaven eller på gaderne i København.

Læs mit fulde CV på LinkedIn.